Supplerende oplysninger om Bysted besøget

By marloch

Ovenpå vores anmeldelse af Café Bysted, kan vi også komme med den reelle grund til besøget. Karine og jeg ved ude og hilse på Morten dels for at høre om mitKBH, og dels for at præsentere vores (mange) ideer. Udover en masse ideer, baggrundsviden mm. ville vi naturligvis gerne høre om vi kunne bruge mitKBH som case i vores speciale, og efter at Morten bestod testen (mere om den senere) er jeg sikker på at vi gerne vil indlede et samarbejde, vi skal bare præcisere hvor vi vil hen med specialet, og forsøge at tøjle vores begejstring så vi ikke stikke i for mange retninger.

Vores p.t. primære interesser er at se på hvordan anbefalinger virker, både med datalogiske og kommunikative briller. Vi kunne også tænke os at lave et plugin, eller en meta-sercive som binder forskellige anbefalingssteder sammen. En anden mulighed er at se på hvilken viden der bliver genereret på mitKBH, og hvad er det for en type viden og hvad er viden egentlig for en størrelse.

Mødet med mitKBH v/Morten har været en god inspirationskilde, og givet os endnu mere blod på tanden. De ideer som de repræsentere passer godt sammen med vores, og den litteratur som vi p.t. er ved at tygge os igennem, åbner mange nye aspekter inden for disse områder. Især er jeg blevet inspireret af Sørens Schultz Hansens bog “Fra massekommunikation til samtale” som stiller nogle gode spørgsmål og inspirere nye måder at tænke anbefalinger, segmentering og viden.

Vi har lovet Morten at vende tilbage når vi har fået mere styr på vores retning, så vi håber til den tid at mitKBH stadigvæk vil samarbejde (and like vice) .

Sidst lovede jeg kort at fortælle om testen. Katrine havde i går bagt en lækker banankage. Morten blev tilbudt et stykke og sagde ja, dermed bestod han kagetesten. Moral: Sig aldrig nej til kage :)

Læg en kommentar