Om viden

Som en del af vores speciale søger vi at få afdækket hvad viden er for en størrelse. Nedestående er et resume af kap. 3 fra specialet “Videndeling i et løstkoblet netværk” af Bjarne A.F. Hennings og Kasper K. Pagels. Vi synes deres arbejde giver god mening og vil bruge det som inspiration i vores videre arbejde og i forhold til en quick and dirty analyse af mitKBH.dk. Sidstnævnte vil snart kunne læses her på kanalen

-Klaus-

Viden

Viden kan deles op i tre niveauer, data, information og viden.

Data er de rå tegn, som umiddelbart ikke giver noget mening. Har man en forståelsesramme for en mængde data, kan disse tolkes og danner derved information. Et individ vil så tage denne information, og ud fra sin egen kontekst, (bl.a. erfaring, demografi og social status) tolke informationen og derved danne en viden som er bosat i individet.

Ønsker man at dele sin viden, kan man kommunikere denne videre som information via diverse kanaler, og så håbe på at; Et. Modtageren har den samme forståelsesramme og derfor forstår informationen (ellers vil den tolkes som data). To. At modtageren vil tolke informationen på samme måde som afsender og derved opnå en viden som er tæt på lig afsenderes.

Videnstyring

Videnstyring er de faciliteter som stilles til rådighed når videndeling skal finde sted. F.eks. bestemte måder eller metoder at kunne kategorisere på. Her stiller et IT-system mange faciliteter frem, som fremmer videndeling. Her tænkes især på:

1. Den asynkrone kommunikation, som muliggør at producenten kan få nedskrevet sin viden, og derefter kan modtageren senere finde denne information.
2. Mulighed for indeksering
3. Mulighed for søgning

Videntyper

Der tales om tre typer af viden, eksplicit, skjult og tavs viden. Eksplicit viden er den viden som kan udtrykkes klart og fuldt ud f.eks. en anmeldelse, regler og taler. Den skjulte viden er den viden som vi ikke umiddelbart kan nedfælge eller formulere. Der er en viden som er indlejret i individet som ubevidste handlemønstre og kognitive processor. Men ved en refleksiv proces kan skjult viden gøres eksplicit. Tavs viden er den viden som ikke kan beskrive og kategoriseres som fænomenologisk viden. F.eks. beskrivelsen af farver.

Ressourcetyper

Informationen kan inddeles i to ressourcetyper, erfaringsmæssige og faktuelle. Dette gøre for at kunne se på de forskellige refleksionsniveauer der er i informationerne.

De erfaringsmæssige ressourcer er de informationer som bygger på individets egne erfaringer, refleksioner, arbejdsgange mm. Erfaringsmæssige ressourcer kan opdeles i to former:

1. En eksplicit form, hvor der er en pragmatisk tilgang til informationen
2. Information som opstår fra skjult viden, hvor individet gennem en refleksiv proces, drager konklusioner fra egne handlemønstre.

De faktuelle ressourcer er de ressourcer som så ikke passer ind under de erfaringsmæssige ressourcer. Disse er mere beskrivende uden refleksive overvejelser, f.eks. regler. Fotografier hører ind under de faktuelle ressourcer. Faktuelle ressourcer opstår fra eksplicit viden, da faktuelle beskrivelser ikke vil grunde i den skjulte viden.

Paradokset ved videndeling

En af de store udfordringer ved videndelingssystemer, er at majoriteten af brugerne ikke bidrager med indhold, men lukrere på det indhold som andre levere. Dette betyder at der er mængder af viden som ikke umiddelbart kommer ind i systemet. Og en udfordring vil være at finde de barriere som denne gruppe har for at ikke levere indhold, og derefter, om muligt, imødegå disse barrierer, i designet af videndelingssystemer

Kritisk masse

For at sikre videndelingssystemer eksistensberettigelse, kræver det at der opnås en kritisk masse af både indhold og brugere[1]. Opnås dette ikke, vil brugerne, over tid, finde systemet uinteressant, og derfor stoppe brugen af systemet.

Især ved opstarten af et system, er det vigtigt at der er et vist indhold, eller en gruppe brugere som er villige til at levere dette indhold. Hvis dette ikke er tilfældet, vil nye brugere være mindre motiveret i at deltage, og benytte systemet.

Indhold og søgemuligheder

En anden udfordring er, når systemet har en vis mængde indhold, kan dette indhold virke uoverskueligt, hvis det ikke indekseres/ kategoriseres og der gives mulighed for brugerne at hurtigt finde den information de søger. Er disse forhold ikke tilstede kan det være motiv for brugerne til at forlade systemet.

Kan designet laves så søgemuligheder og organisering gøres intuitiv, vil dette fremme lysten til at bruge systemet, da individets omkostninger[2] vil være mindre.

Komplekse lagre af ressourcer

Når og hvis informationen i et videndelingssystem bliver meget komplekst, kan man med fordel benytte sig af en moderator[3], som holder styr på at den rigtige information får den korrekte organisering, at der følges op på mangelfuld information og det tilføres information. Denne moderatorrolle varetages bedst af et menneske.[4]

Det er derfor vigtig at der i designet af et videndelingssystem tager højde for denne moderator, og det understøttes at denne har rettigheder i forhold til indhold og brugere, og nemt kan bruge disse.

Sociale og politiske faktorer

Brugen af videndelingssystemer vil foregå mellem sociale væsner, og derfor vil der være en række faktorer som det kan være fatalt at tage højde for, i forhold til systemets succes.

Der kan være forskellige grunde til at brugerne frygter at levere indhold til systemet. f.eks. en frygt for at virke pralende i sine indlæg, eller modsat virke inkompetent, eller komme med irrelevante, ukorrekte indlæg og sidst modtage kritik for sine indlæg. For at bryde med denne frygt skal brugerne have tillid til systemet og de andre brugere. Der tales om tillid på tre niveauer;

1. Integritet. Er oplevelsen af de andre brugere er ærlige og pålidelige.
2. Velvilje. At de andre brugere kun vil en det bedste, dvs. kommer man med et forkert indlæg, bliver man hjulpet, frem for at blive kritiseret.
3. Kompetence. At brugerne som levere indhold til systemet, har en høj kompetence i de emner de levere til. Denne tillid kan dog hæmme nogle i at bruge systemet, hvis de ikke føler en velvilje-tillid, og tvivler på deres egne kompetencer indenfor et givet emne.

For at øge tilliden til systemet skal der arbejdes med samhørigheden og de sociale bånd, brugerne imellem.

Omkostninger vs udbytte

Der er både omkostninger i forbindelse med at producere information og at afkode informationen, så kunsten er at få et godt balanceforhold mellem udbytte og omkostninger.

Hvis et system har store omkostninger ved at skulle indeksere og producere information, men udbyttet er småt og uklart, så vil motivationen for at bidrage sandsynligvis være lille. Dog kan der godt være store omkostninger med at producere og lagre indhold, udbyttet skal bare være tilsvarende stort.

Der beskrives en række forskellige typer af indhold, som er vist i figuren nedenfor.

Faktuel information: Noter til en tale En komplet tale Beskrivelsen af regler til en konkurrence Et foto, uredigeret videoklip   Erfaringsmæssig information: Kommentarer og tanker Et udbytte/ anmeldelse af en bog En formidling af skjult viden

 

Ud fra denne matrix, vil det altså være nemmest at producere og bruge erfaringsmæssigt information. De faktuelle informationer vil ofte være produceret til andre, og kræver derfor mere. Og den informationer forbundet med den skjulte viden er forbundet med store omkostninger fra producentens side, at den sjældent vil produceres. Derfor kan man med fordel se på hvilke motivationsfaktorer som driver folk til at producere information, og ved at fremme dette faktorer kunne udbyttet for producenten højnes.

Motivationsfaktorer

Der beskrives to typer af motivationsfaktorer, indre og ydre motivation. Den indre motivationsfaktor er når en individ udfører en handling, som i sig selv opleves interessant. Individet er villig til at arbejde hårdere, længere og motiveres af det at deltage, ikke en ydre kontrol eller påvirkning. Den indre motivation er den mest effektive motivation.

Den indre motivation kan forstærkes ved brug af den ydre motivation.

Den ydre motivation kan deles op i to motivationer, kontrollerende og informative. Den kontrollerende motivation kan f.eks. være en materiel belønning. Faren ved denne form for belønning er dog at nogle bruger vil stoppe deltagelsen når belønningen ophører, denne motivationsform kan også overdøve den indre motivation, og er derfor negativ. Den informative motivation går ud på at give en feedback til producenten, som bygger på vurdering af indholdet/kvaliteten af dette, ud fra en given standard.

En anden informativ motivation er performance, som både bygger feedback med og kan tage konkurrence parameter op f.eks. en top 10 over bedste indlæg. Men også at erfarne bidragsydere inspirerer mindre erfarne til at yde mere.

Den sidste motivationsfaktor er den sociale, hvor elementer som ros, anerkendelse, anbefalinger, komplimenter og opmærksomhed bruges. Disse skal være offentlige, troværdige og uregelmæssige

 

 

 

---

[1] Der tales kun om brugere, men jeg vil tro det skal være aktive brugere, da passive brugere jo ikke bidrager med andet end deres tilstedeværelse.

[2] Med omkostninger forstås, tidsmæssige og refleksive.

[3] Der bruges oprindeligt begrebet facilitator, men jeg synes moderator er et mere beskrivende ord.

[4] Dog kan man forestille sig at der med tiden kan komme algoritmer som kan varetage de mest alm. Opgaver. F.eks. ugyldigt eller gentaget indhold.