Arbejder videre med fællesskaber

Svært at komme i gang på sådan en mandag… Da jeg ville gå i gang med fællesskabskapitlet kom jeg i tanke om, at Søren Schultz da vist sagde nogle fornuftige ting om det, så jeghar lige lyttet vores samtale med ham igennem og taget nogle noter. Ret rabiate holdninger havde han om det:

Det Søren plejer at mene er, at den måde fællesskaber er skruet sammen på er, at det vigtige er slet ikke det med at være sammen. Hvis vi kigger på de to mest udbredte/kendte fællesskaber, youTube og mySpace, og laver en sproglig analyse af de to, så består de af et sammensat ord; et personligt pronomen, som siger noget med individet, og den anden del er en kanal, en tube eller et område, så det er en eller anden scene. Ud fra den sproglige analyse er begge de to fællesskaber faktisk fællesskaber, der sætter en scene for mig. Det er der eneste det handler om, hvis man skal være virkelig grov. Det at være sammen nu om dage, som man er sammen der, er i virkeligheden for at få et publikum. Hvis man sætter det på spidsen er det slet ikke for at dyrke fællesskabet, eller fordi man har fælles interesser. Man har én interesse, og det er at finde et publikum til sig selv. Jeg skal finde en scene. Det er det de nye fællesskaber handler om, efter Sørens mening.

Det handler om, at det jeg gør, det jeg producerer, den jeg er, er ikke noget værd medmindre der er en hel masse andre, der ser det, registrerer det, og vender tilbage til mig og siger jeg er fed. Hvis det ikke sker, så har jeg ikke nogen værdi.

Den udvikling der har været, er, at fra starten af, den første der skrev om on-line communities, lagde vægt på, at et community kan ikke drive sig selv. Der skal være én fælles interesse, f.eks. sukkersyge. En ting, som brugerne har tilfælles.

Det man misforstod i de første communities var, at fællesskab i sig selv var nok til drive det. Bare det at være sammen var nok til at drive det. Derfor skulle man bare skabe nogle rammer, som folk skulle fylde ud. Det fandt man hurtigt ud af, at det var ikke nok.

Nu er det gået tilbage til at det ikke er en fælles interesse der driver communities, men det er heller ikke det at være sammen der driver det. Nu er det en tredje fase.

Den første fase var at det var fællesskabet i sig selv der drev det, den anden at en fælles interesse kunne drive det. I tredje fase er det hverken det ene eller det andet, men muligheden for at få et publikum. Man er ikke sammen fordi man er sammen om noget, heller ikke bare for at være sammen, man er sammen for at promovere sig selv.

Jeg har skrevet et par siders noter fra hele samtalen med ham, og lagt det op på bscw i interview-mappen. Han siger også nogle ting om viden, som vi kan have i baghovedet når vi interviewer.

Vi ses onsdag.