Sidder sådan en små-grå mandag morgen og kigger ud over marken, og tænker: Måske var det på tide med et indlæg i specialebloggen? Det er jo ligesom ikke så web 2.0 agtigt af os, at der ikke er sket noget i nærmest et halvt år…
Vi har haft et opløftende vejledermøde med vores datalogivejleder, der mener, at vi har en masse materiale, og hvis vi kan få strammet det op, samlet det, og etableret en rød tråd, så kan vi godt aflevere et vældig fint speciale om 2½ måned.
Så det vil vi da gøre 
Svært at komme i gang på sådan en mandag… Da jeg ville gå i gang med fællesskabskapitlet kom jeg i tanke om, at Søren Schultz da vist sagde nogle fornuftige ting om det, så jeghar lige lyttet vores samtale med ham igennem og taget nogle noter. Ret rabiate holdninger havde han om det:
Det Søren plejer at mene er, at den måde fællesskaber er skruet sammen på er, at det vigtige er slet ikke det med at være sammen. Hvis vi kigger på de to mest udbredte/kendte fællesskaber, youTube og mySpace, og laver en sproglig analyse af de to, så består de af et sammensat ord; et personligt pronomen, som siger noget med individet, og den anden del er en kanal, en tube eller et område, så det er en eller anden scene. Ud fra den sproglige analyse er begge de to fællesskaber faktisk fællesskaber, der sætter en scene for mig. Det er der eneste det handler om, hvis man skal være virkelig grov. Det at være sammen nu om dage, som man er sammen der, er i virkeligheden for at få et publikum. Hvis man sætter det på spidsen er det slet ikke for at dyrke fællesskabet, eller fordi man har fælles interesser. Man har én interesse, og det er at finde et publikum til sig selv. Jeg skal finde en scene. Det er det de nye fællesskaber handler om, efter Sørens mening.
Det handler om, at det jeg gør, det jeg producerer, den jeg er, er ikke noget værd medmindre der er en hel masse andre, der ser det, registrerer det, og vender tilbage til mig og siger jeg er fed. Hvis det ikke sker, så har jeg ikke nogen værdi.
Den udvikling der har været, er, at fra starten af, den første der skrev om on-line communities, lagde vægt på, at et community kan ikke drive sig selv. Der skal være én fælles interesse, f.eks. sukkersyge. En ting, som brugerne har tilfælles.
Det man misforstod i de første communities var, at fællesskab i sig selv var nok til drive det. Bare det at være sammen var nok til at drive det. Derfor skulle man bare skabe nogle rammer, som folk skulle fylde ud. Det fandt man hurtigt ud af, at det var ikke nok.
Nu er det gået tilbage til at det ikke er en fælles interesse der driver communities, men det er heller ikke det at være sammen der driver det. Nu er det en tredje fase.
Den første fase var at det var fællesskabet i sig selv der drev det, den anden at en fælles interesse kunne drive det. I tredje fase er det hverken det ene eller det andet, men muligheden for at få et publikum. Man er ikke sammen fordi man er sammen om noget, heller ikke bare for at være sammen, man er sammen for at promovere sig selv.
Jeg har skrevet et par siders noter fra hele samtalen med ham, og lagt det op på bscw i interview-mappen. Han siger også nogle ting om viden, som vi kan have i baghovedet når vi interviewer.
Vi ses onsdag.
Jeg har fundet en masse artikler og essays inde på Barry Wellmans hjemmeside, som jeg kaster mig over i dag. Det handler om communities og netværk på Internettet. Den første artikel, den vi printede ud på RUC, lænede sig meget op af Castells syn på samme ting, som jeg syntes gav god mening. Jeg tror godt vi kan læne os op af Wellman til community-delen af rapporten.
Vi har ikke fået svar fra Niels omkring vejledermøde onsdag endnu, vel?
Jeg har tygget mig ca. halvvejs igennem Castells, og han har nogle meget fornuftige ting at sige. Her er mine noter fra han afsnit om fællesskaber i den nye individualiserede verden, og tanker om online fællesskaber:
Virtuelle fællesskaber eller netværkssamfund?
Internettet er en forlængelse af livet sådan som det er. Det virkelige liv former on-line kommunikationen. Rollespil er ikke en afgørende del af den sociale interaktion på nettet; folk har en tendens til at være sig selv på nettet.
”I modsætning til påstande om, at Internettet enten er kilde til fornyet fællesskab eller årsag til fremmedgørelse fra den virkelige verden, så synes den sociale interaktion på Internettet ikke at have en direkte indflydelse på den måde, hverdagslivet former sig på generelt set, ud over at det føjer en on-line interaktion til allerede eksisterende sociale relationer” p. 116
Internettet er altså bare et nyt sted til at udføre de samme sociale handlinger, som vi udfører i den virkelige verden. Resultater fra flere undersøgelser peger på, at internetbrugere bruger mere tid på sociale aktiviteter end ikke-brugere. Brugen af e-mail forøger den samlede sociale kontakt.
Der er dog undersøgelser der viser, at visse brugere overstiger en tærskel i internetforbrug, og erstatter andre aktiviteter med online aktivitet. Men det er ’heavy users’.
Fællesskab:
Geografisk nærhed har før været det, der definerede et fællesskab, men med urbaniseringen i samfundet er fællesskaberne blevet mere og mere individuelt baserede. Folk vælger deres relationer på basis af samhørighed, og ikke lokalitet. De nye fællesskaber kan bedre defineres som netværk. Netværket bliver den centrale kilde for socialisering. De nye kommunikationsmidler har gjort det muligt at opretholde netværk over store afstande, så det behøver ikke være geografisk bestemt mere. ”Socialiseringsmønsteret udviklede sig således hen mod en socialiseringskerne bygget op omkring kernefamilien inden for husstanden, hvorfra netværk af selektive bånd blev knyttet alt efter de enkelte husstandsmedlemmers interesser og værdier” p. 123
Størstedelen af de relationer folk har, er svage relationer, men det gør dem ikke mindre vigtige end de nære. De er kilde til informationer mm.
Folk bliver mere og mere individualistiske i deres udvikling af sociale relationer. Det dominerende mønster for fællesskaber i dag kan kaldes personliggjorte fællesskaber bestående af selvcentrerede netværk. ”Det nye socialiseringsmønster i vores samfund er karakteriseret ved en netværksbaseret individualisme” p. 125
Internettet er effektivt til at understøtte de svage forbindelser imellem folk, og kan skabe nye svage forbindelser; folk kan bruge online fællesskaber bygget op omkring interesser som en måde at udtrykke sig socialt. Internettet spiller også en stor rolle i at opretholde de stærke forbindelser over store afstande.
Vigtigst af alt bidrager Internettet til opbygningen af det nye socialiseringsmønster, der er baseret på individualisme. ”Det er derfor ikke Internettet, der skaber et mønster af netværksbaseret individualisme. Det er udviklingen af Internettet, der stiller et velegnet, materielt hjælpemiddel til rådighed til udbredelsen af netværksbaseret individualisme, som den fremherskende form for socialisering.” p. 126
Individer opbygger sociale netværk ud fra deres interesser og værdier, sympatier og projekter. Dette støtter Internettet, fordi det har en stor fleksibilitet og kommunikationsstyrke. Online fællesskaber kan med tiden skabe lige så stærke relationer som fysiske fællesskaber. Vi er ved at skabe en kommunikationshybrid, der samler det fysiske og elektroniske rum, så det bliver hjælpemiddel for den netværksbaserede individualisme.
Online netværk kan blive til specialiserede netværk, bygget op omkring specifikke interesser. Folk kan tilhøre flere af disse netværk, og dermed opbygge sig en ’socialiseringsportefølje’. Det giver en fleksibilitet i socialiseringen, men kan også give en skrøbelighed for de enkelte netværk, fordi medlemmerne føler en lav grad af forpligtelse. Den sociale støtte bliver mindre når medlemmerne ikke engagerer sig mere.
”Disse tendenser er ensbetydende med individets triumf, om end omkostningerne for samfundet stadig er uklare. Medmindre vi er af den opfattelse, at individet rent faktisk er ved at omstrukturere mønstret for social interaktion med hjælp fra nye teknologiske redskaber for at skabe en ny samfundsform: netværkssamfundet.” p. 128
I går blev jeg færdig med at læse Wisdom of Crowds – i hvert fald de relevante kapitler, der er stadig nogle eksempler i bogen jeg kan kigge på. Bogen er interessant og velskrevet, og rejser nogle tankevækkende pointer om dynamikken i en ‘klog’ gruppe. Jeg har lagt referat op som side.
Mødet med Simon Heilesen er udskudt til torsdag eller fredag, pga. syge unger (de er da ikke også allergiske overfor vejledermøder??). Oveni det har vi fået bekræftet vores vejleder fra datalogi, og skal også have aftalt møde med ham – jeg foreslår i næste uge.
Jeg kaster mig over Castells nu, så må vi se hvad han har at bidrage med.
Har forøvrigt lagt anmeldelse af Floras café ind på mitKBH.
Vi har fået mødt en masse mennesker i den sidste tid, og heldigvis har de allesammen haft noget fornuftigt at sige!
Første møde var med Peter Svarre, en af Danmarks store web 2.0 guruer pt. Han kunne give os et indblik i hvad web 2.0 betyder for ham, hvordan han ser revolutionen som web 2.0 er, og hvad der er god og dårlig web 2.0.
For Peter er det helt centrale i web 2.0 at brugerne kan komme til orde, for det første, at folk kan kommunikere, og for det andet, at man kan finde de ting folk skriver om. Derfor ser han Google som det mest skelsættende for web 2.0; det gør, at folk kan finde alt det indhold der bliver skabt.
Det mener Peter er hvad web 2.0 drejer sig om; du har sygelige mængder af information som kan tilgås på alle mulige forskellige måder, men at få orden i de ting og finde ud hvad der er det vigtige, det er det der har gjort web 2.0 interessant.
Peter siger, at der er mange der påstår, at Google var web 1.0. De siger at det nye er, at brugerne kan skabe indholdet, med blogs, og folk genererer deres egne rejsesites og byguides. Men det er i virkeligheden en meget glidende overgang, for arkitekturen på nettet var jo netop at alle folk skulle kunne lave indhold. Problemet var at det i starten var ret besværligt at lave indhold selv; hvis man skulle lave sin egen hjemmeside skulle man kunne noget HTML, noget photoshop, og kunne finde ud af at lægge ting på en server. Det som web 2.0 har gjort med blogging er, at nu kan alle folk starte en blog og begynde at skrive, og så har de deres egen platform til at komme ud med deres holdninger. Det er blevet nemmere og nemmere at skabe sit eget indhold, og pludselig kunne man også søge og finde alt det indhold, og heri består revolutionen.
Det at lave en web 2.0 website, det tror mange er at der er noget med en RSS knap og nogle blogs… I virkeligheden, hvis man virkelig vil lave web 2.0, så er man nødt til at gøre det på web 2.0’s præmisser. Hvis du f.eks. åbner for at brugerne kan kommentere, så skal du også lytte til dem, og kommentere tilbage på dem. Du skal indgå i samtalen. Istedet for at være hemmelighedskræmmende, så sige: Her er vi, det er det her vi laver.
Søren Scultz Hansen, som vi mødte i går eftermiddags, er forfatteren til ‘Fra massekommunikation til samtale’, og han er på mange punkter enig med Peter Svarre. Men han ser ikke på samme måde en skillelinje imellem web 1.0 og web 2.0, men mere, at den måde nettet er begyndt at blive brugt på nu, med brugerstyret indhold og kommunikation og deling imellem brugerne, i virkeligheden er det internettet blev skabt til. Så vi er begyndt at bruge det på den måde det er beregnet til.
Internettet er også blevet et sted, hvor alle vi stærkt individualiserede mennesker kan få et publikum. Både på blogs mv, men også på de nye, brugerstyrede sider som youTube og mySpace. Vi bruger dem ikke for at bidrage til fællesskabet, men fordi de giver os en scene og et publikum til vores personlige udfoldelse.
Vi snakkede meget mere om de nye fællesskaber, den nye type brugere, hvilken viden der ligger i en anbefaling og hvordan folk opfatter dem, farer og faldgruber ved segmentering, og en masse andet. Så snart jeg får lyttet samtalen igennem, kan jeg skrive mere udførligt om den.
Det sidste i går var, at vi havde et møde med alle gutterne fra mitKBH på Floras café på vesterbrogade, hvor vi fremlagde vores tanker og ideer, og fik en masse feedback (læs: blev grillet) af de kompetente fyre. Der er en masse ideer at arbejde videre med, og mitKBH vil gerne give os adgang til siden og hjælpe os på vej, ligesom de selvfølgelig er interesserede hvis det ender med vi udvikler noget de kan bruge Så vi arbejder videre med at finde ud af hvad vi vil bruge deres brugere til, og så vil de formidle kontakten.
Imorgen skal vi mødes med vores vejleder fra kommunikation, Simon Heilesen, så må vi se hvad han siger til det hele. Hvis jeg kender ham ret vil han ikke lægge fingrene imellem hvis han ser svagheder, så vi skal nok få noget ud af mødet!
Vi har nu fået afleveret synopse og tildelt vejledere, så nu kan vi skrive et indlæg der ikke omhandler hvor langt bagud vi er, og diverse undskyldninger for ikke at lave noget, men rent faktisk er en statusrapport over processen!!
Synopsen blev sendt afsted til datalogi i fredags kl 12 nul dut, og vi var tilsyneladende de eneste der afleverede til deadline. Dette fejrede vi med at trække specialets andet bifkort, og gå ind og se noget blod og vold i Empire (300 – kan anbefales).
Vi har i forvejen fået tildelt en vejleder fra kommunikation, vores 1. prioritet, og vi har fået tilsagn fra en vejleder fra datalogi, også vores 1. prioritet. Fra kommunikation er det Simon Heilesen, som vi med succes har samarbejdet med før, og fra datalogi Niels Henrik Jørgensen, som udviser stor interesse for vores emne.
På programmet i den nærmeste tid har vi møder med vejledere, møde med web 2.0 guru Peter Svarre, og opfølgende møde med gutterne fra mitKBH. De har, uden pres, bedt os om at finde en café der endnu ikke er anmeldt. Vi har fundet flere alternativer, som vil forblive anonyme, da vi ikke vil have dem anmeldt inden vi har besøgt dem!
Vores synopsis kan selvfølgelig læses, hvis man er interesseret, den lægger vi her. Men pas på, det er en lang mother-fucker, som vi har copy-pastet direkte ind fra word.
Synopsen indeholder vores generelle forståelse af web 2.0, ved blandt andet Tim O’Reilly og the Cluetrain Manifesto, en beskrivelse af vores interesseområder, som er anbefalingssystemer og den type viden de formidler, samt udviklingsmetoder til web 2.0 sites. Herudover beskriver vi vores case, og præsenterer vores problemformulering. Synopsen afrundes med en foreløbig litteraturliste.
Og det er vel det… Vi læser selvfølgelig stadig en masse bøger og artikler, som vi lægger referater op af løbende. Hvis der er nogle læsere der kender nogle supergode artikler, er de velkomne til at give os et tip…
Jeg ved ikke om min hjerne bare har sagt, at nu er det altså ferie.. Den virker i hvert fald ikke lige nu.
Jeg læser idag, ser hvor langt jeg kan komme i Søren Schultz og de andre bøger jeg har liggende på bordet.
Der er stadig ikke noget feedback på synopsen, og så vidt jeg kan se er det også kun os der har lagt den ind i mappen på e-campus… Gad vide om det var sådan den skulle afleveres… Men det kan selvfølgelig også bare være at hele RUC holder påskeferie…
Vi må lige snakke sammen i aften om hvad vi gør imorgen.
Katten
… Jeg fik så ikke udrettet dagens gode gerning igår… Mennu sidder jeg her med computeren, med en stor latte foran mig, så jeg regner med jeg får lavet et udkast til en ny synopsis og problemformulering.
Jeg er lidt mærket efter weekenden, og er kommet til at sove for længe. Men jeg vil kaste mig over synopsen, prøve at skrive den igennem med de ændringer vi snakkede om fredag. Jeg lægger den op i aften, det kunne være fedt hvis du har tid til at læse den igennem og komme med kommentarer Klaus. Så kan jeg skrive lidt videre på den tirsdag, så vi har et godt udgangspunkt for møde onsdag.
Go mandag
