Du kan hente specialet her –> http://www.marloch.dk/motivation_paa_brugerdrevne_websteder.pdf <–

Efterfølgende kan jeg fortælle at specialet var et dobbelt speciale i kommunikation samt datalogi, og vi modtog en fælles karakter på 10 (ny skala) for vores arbejde, så vi var glade.

Har du spørgsmål eller kommentarer til specialet, er du velkommen til at skriv her på kanalen.

Vh.

Klaus

Vi har haft et opløftende vejledermøde med vores datalogivejleder, der mener, at vi har en masse materiale, og hvis vi kan få strammet det op, samlet det, og etableret en rød tråd, så kan vi godt aflevere et vældig fint speciale om 2½ måned.

Så det vil vi da gøre

Det Søren plejer at mene er, at den måde fællesskaber er skruet sammen på er, at det vigtige er slet ikke det med at være sammen. Hvis vi kigger på de to mest udbredte/kendte fællesskaber, youTube og mySpace, og laver en sproglig analyse af de to, så består de af et sammensat ord; et personligt pronomen, som siger noget med individet, og den anden del er en kanal, en tube eller et område, så det er en eller anden scene. Ud fra den sproglige analyse er begge de to fællesskaber faktisk fællesskaber, der sætter en scene for mig. Det er der eneste det handler om, hvis man skal være virkelig grov. Det at være sammen nu om dage, som man er sammen der, er i virkeligheden for at få et publikum. Hvis man sætter det på spidsen er det slet ikke for at dyrke fællesskabet, eller fordi man har fælles interesser. Man har én interesse, og det er at finde et publikum til sig selv. Jeg skal finde en scene. Det er det de nye fællesskaber handler om, efter Sørens mening.

Det handler om, at det jeg gør, det jeg producerer, den jeg er, er ikke noget værd medmindre der er en hel masse andre, der ser det, registrerer det, og vender tilbage til mig og siger jeg er fed. Hvis det ikke sker, så har jeg ikke nogen værdi.

Den udvikling der har været, er, at fra starten af, den første der skrev om on-line communities, lagde vægt på, at et community kan ikke drive sig selv. Der skal være én fælles interesse, f.eks. sukkersyge. En ting, som brugerne har tilfælles.

Det man misforstod i de første communities var, at fællesskab i sig selv var nok til drive det. Bare det at være sammen var nok til at drive det. Derfor skulle man bare skabe nogle rammer, som folk skulle fylde ud. Det fandt man hurtigt ud af, at det var ikke nok.

Nu er det gået tilbage til at det ikke er en fælles interesse der driver communities, men det er heller ikke det at være sammen der driver det. Nu er det en tredje fase.

Den første fase var at det var fællesskabet i sig selv der drev det, den anden at en fælles interesse kunne drive det. I tredje fase er det hverken det ene eller det andet, men muligheden for at få et publikum. Man er ikke sammen fordi man er sammen om noget, heller ikke bare for at være sammen, man er sammen for at promovere sig selv.

Jeg har skrevet et par siders noter fra hele samtalen med ham, og lagt det op på bscw i interview-mappen. Han siger også nogle ting om viden, som vi kan have i baghovedet når vi interviewer.

Vi ses onsdag.

-Klaus-

Viden

Viden kan deles op i tre niveauer, data, information og viden.

Data er de rå tegn, som umiddelbart ikke giver noget mening. Har man en forståelsesramme for en mængde data, kan disse tolkes og danner derved information. Et individ vil så tage denne information, og ud fra sin egen kontekst, (bl.a. erfaring, demografi og social status) tolke informationen og derved danne en viden som er bosat i individet.

Ønsker man at dele sin viden, kan man kommunikere denne videre som information via diverse kanaler, og så håbe på at; Et. Modtageren har den samme forståelsesramme og derfor forstår informationen (ellers vil den tolkes som data). To. At modtageren vil tolke informationen på samme måde som afsender og derved opnå en viden som er tæt på lig afsenderes.

Videnstyring

Videnstyring er de faciliteter som stilles til rådighed når videndeling skal finde sted. F.eks. bestemte måder eller metoder at kunne kategorisere på. Her stiller et IT-system mange faciliteter frem, som fremmer videndeling. Her tænkes især på:

1. Den asynkrone kommunikation, som muliggør at producenten kan få nedskrevet sin viden, og derefter kan modtageren senere finde denne information.
2. Mulighed for indeksering
3. Mulighed for søgning

Videntyper

Der tales om tre typer af viden, eksplicit, skjult og tavs viden. Eksplicit viden er den viden som kan udtrykkes klart og fuldt ud f.eks. en anmeldelse, regler og taler. Den skjulte viden er den viden som vi ikke umiddelbart kan nedfælge eller formulere. Der er en viden som er indlejret i individet som ubevidste handlemønstre og kognitive processor. Men ved en refleksiv proces kan skjult viden gøres eksplicit. Tavs viden er den viden som ikke kan beskrive og kategoriseres som fænomenologisk viden. F.eks. beskrivelsen af farver.

Ressourcetyper

Informationen kan inddeles i to ressourcetyper, erfaringsmæssige og faktuelle. Dette gøre for at kunne se på de forskellige refleksionsniveauer der er i informationerne.

De erfaringsmæssige ressourcer er de informationer som bygger på individets egne erfaringer, refleksioner, arbejdsgange mm. Erfaringsmæssige ressourcer kan opdeles i to former:

1. En eksplicit form, hvor der er en pragmatisk tilgang til informationen
2. Information som opstår fra skjult viden, hvor individet gennem en refleksiv proces, drager konklusioner fra egne handlemønstre.

De faktuelle ressourcer er de ressourcer som så ikke passer ind under de erfaringsmæssige ressourcer. Disse er mere beskrivende uden refleksive overvejelser, f.eks. regler. Fotografier hører ind under de faktuelle ressourcer. Faktuelle ressourcer opstår fra eksplicit viden, da faktuelle beskrivelser ikke vil grunde i den skjulte viden.

Paradokset ved videndeling

En af de store udfordringer ved videndelingssystemer, er at majoriteten af brugerne ikke bidrager med indhold, men lukrere på det indhold som andre levere. Dette betyder at der er mængder af viden som ikke umiddelbart kommer ind i systemet. Og en udfordring vil være at finde de barriere som denne gruppe har for at ikke levere indhold, og derefter, om muligt, imødegå disse barrierer, i designet af videndelingssystemer

Kritisk masse

For at sikre videndelingssystemer eksistensberettigelse, kræver det at der opnås en kritisk masse af både indhold og brugere[1]. Opnås dette ikke, vil brugerne, over tid, finde systemet uinteressant, og derfor stoppe brugen af systemet.

Især ved opstarten af et system, er det vigtigt at der er et vist indhold, eller en gruppe brugere som er villige til at levere dette indhold. Hvis dette ikke er tilfældet, vil nye brugere være mindre motiveret i at deltage, og benytte systemet.

Indhold og søgemuligheder

En anden udfordring er, når systemet har en vis mængde indhold, kan dette indhold virke uoverskueligt, hvis det ikke indekseres/ kategoriseres og der gives mulighed for brugerne at hurtigt finde den information de søger. Er disse forhold ikke tilstede kan det være motiv for brugerne til at forlade systemet.

Kan designet laves så søgemuligheder og organisering gøres intuitiv, vil dette fremme lysten til at bruge systemet, da individets omkostninger[2] vil være mindre.

Komplekse lagre af ressourcer

Når og hvis informationen i et videndelingssystem bliver meget komplekst, kan man med fordel benytte sig af en moderator[3], som holder styr på at den rigtige information får den korrekte organisering, at der følges op på mangelfuld information og det tilføres information. Denne moderatorrolle varetages bedst af et menneske.[4]

Det er derfor vigtig at der i designet af et videndelingssystem tager højde for denne moderator, og det understøttes at denne har rettigheder i forhold til indhold og brugere, og nemt kan bruge disse.

Sociale og politiske faktorer

Brugen af videndelingssystemer vil foregå mellem sociale væsner, og derfor vil der være en række faktorer som det kan være fatalt at tage højde for, i forhold til systemets succes.

Der kan være forskellige grunde til at brugerne frygter at levere indhold til systemet. f.eks. en frygt for at virke pralende i sine indlæg, eller modsat virke inkompetent, eller komme med irrelevante, ukorrekte indlæg og sidst modtage kritik for sine indlæg. For at bryde med denne frygt skal brugerne have tillid til systemet og de andre brugere. Der tales om tillid på tre niveauer;

1. Integritet. Er oplevelsen af de andre brugere er ærlige og pålidelige.
2. Velvilje. At de andre brugere kun vil en det bedste, dvs. kommer man med et forkert indlæg, bliver man hjulpet, frem for at blive kritiseret.
3. Kompetence. At brugerne som levere indhold til systemet, har en høj kompetence i de emner de levere til. Denne tillid kan dog hæmme nogle i at bruge systemet, hvis de ikke føler en velvilje-tillid, og tvivler på deres egne kompetencer indenfor et givet emne.

For at øge tilliden til systemet skal der arbejdes med samhørigheden og de sociale bånd, brugerne imellem.

Omkostninger vs udbytte

Der er både omkostninger i forbindelse med at producere information og at afkode informationen, så kunsten er at få et godt balanceforhold mellem udbytte og omkostninger.

Hvis et system har store omkostninger ved at skulle indeksere og producere information, men udbyttet er småt og uklart, så vil motivationen for at bidrage sandsynligvis være lille. Dog kan der godt være store omkostninger med at producere og lagre indhold, udbyttet skal bare være tilsvarende stort.

Der beskrives en række forskellige typer af indhold, som er vist i figuren nedenfor.

Ud fra denne matrix, vil det altså være nemmest at producere og bruge erfaringsmæssigt information. De faktuelle informationer vil ofte være produceret til andre, og kræver derfor mere. Og den informationer forbundet med den skjulte viden er forbundet med store omkostninger fra producentens side, at den sjældent vil produceres. Derfor kan man med fordel se på hvilke motivationsfaktorer som driver folk til at producere information, og ved at fremme dette faktorer kunne udbyttet for producenten højnes.

Motivationsfaktorer

Der beskrives to typer af motivationsfaktorer, indre og ydre motivation. Den indre motivationsfaktor er når en individ udfører en handling, som i sig selv opleves interessant. Individet er villig til at arbejde hårdere, længere og motiveres af det at deltage, ikke en ydre kontrol eller påvirkning. Den indre motivation er den mest effektive motivation.

Den indre motivation kan forstærkes ved brug af den ydre motivation.

Den ydre motivation kan deles op i to motivationer, kontrollerende og informative. Den kontrollerende motivation kan f.eks. være en materiel belønning. Faren ved denne form for belønning er dog at nogle bruger vil stoppe deltagelsen når belønningen ophører, denne motivationsform kan også overdøve den indre motivation, og er derfor negativ. Den informative motivation går ud på at give en feedback til producenten, som bygger på vurdering af indholdet/kvaliteten af dette, ud fra en given standard.

En anden informativ motivation er performance, som både bygger feedback med og kan tage konkurrence parameter op f.eks. en top 10 over bedste indlæg. Men også at erfarne bidragsydere inspirerer mindre erfarne til at yde mere.

Den sidste motivationsfaktor er den sociale, hvor elementer som ros, anerkendelse, anbefalinger, komplimenter og opmærksomhed bruges. Disse skal være offentlige, troværdige og uregelmæssige

[1] Der tales kun om brugere, men jeg vil tro det skal være aktive brugere, da passive brugere jo ikke bidrager med andet end deres tilstedeværelse.

[2] Med omkostninger forstås, tidsmæssige og refleksive.

[3] Der bruges oprindeligt begrebet facilitator, men jeg synes moderator er et mere beskrivende ord.

[4] Dog kan man forestille sig at der med tiden kan komme algoritmer som kan varetage de mest alm. Opgaver. F.eks. ugyldigt eller gentaget indhold.

Vi har ikke fået svar fra Niels omkring vejledermøde onsdag endnu, vel?

Virtuelle fællesskaber eller netværkssamfund?

Internettet er en forlængelse af livet sådan som det er. Det virkelige liv former on-line kommunikationen. Rollespil er ikke en afgørende del af den sociale interaktion på nettet; folk har en tendens til at være sig selv på nettet.

”I modsætning til påstande om, at Internettet enten er kilde til fornyet fællesskab eller årsag til fremmedgørelse fra den virkelige verden, så synes den sociale interaktion på Internettet ikke at have en direkte indflydelse på den måde, hverdagslivet former sig på generelt set, ud over at det føjer en on-line interaktion til allerede eksisterende sociale relationer” p. 116

Internettet er altså bare et nyt sted til at udføre de samme sociale handlinger, som vi udfører i den virkelige verden. Resultater fra flere undersøgelser peger på, at internetbrugere bruger mere tid på sociale aktiviteter end ikke-brugere. Brugen af e-mail forøger den samlede sociale kontakt.

Der er dog undersøgelser der viser, at visse brugere overstiger en tærskel i internetforbrug, og erstatter andre aktiviteter med online aktivitet. Men det er ’heavy users’.

Fællesskab:

Geografisk nærhed har før været det, der definerede et fællesskab, men med urbaniseringen i samfundet er fællesskaberne blevet mere og mere individuelt baserede. Folk vælger deres relationer på basis af samhørighed, og ikke lokalitet. De nye fællesskaber kan bedre defineres som netværk. Netværket bliver den centrale kilde for socialisering. De nye kommunikationsmidler har gjort det muligt at opretholde netværk over store afstande, så det behøver ikke være geografisk bestemt mere. ”Socialiseringsmønsteret udviklede sig således hen mod en socialiseringskerne bygget op omkring kernefamilien inden for husstanden, hvorfra netværk af selektive bånd blev knyttet alt efter de enkelte husstandsmedlemmers interesser og værdier” p. 123

Størstedelen af de relationer folk har, er svage relationer, men det gør dem ikke mindre vigtige end de nære. De er kilde til informationer mm.

Folk bliver mere og mere individualistiske i deres udvikling af sociale relationer. Det dominerende mønster for fællesskaber i dag kan kaldes personliggjorte fællesskaber bestående af selvcentrerede netværk. ”Det nye socialiseringsmønster i vores samfund er karakteriseret ved en netværksbaseret individualisme” p. 125

Internettet er effektivt til at understøtte de svage forbindelser imellem folk, og kan skabe nye svage forbindelser; folk kan bruge online fællesskaber bygget op omkring interesser som en måde at udtrykke sig socialt. Internettet spiller også en stor rolle i at opretholde de stærke forbindelser over store afstande.

Vigtigst af alt bidrager Internettet til opbygningen af det nye socialiseringsmønster, der er baseret på individualisme. ”Det er derfor ikke Internettet, der skaber et mønster af netværksbaseret individualisme. Det er udviklingen af Internettet, der stiller et velegnet, materielt hjælpemiddel til rådighed til udbredelsen af netværksbaseret individualisme, som den fremherskende form for socialisering.” p. 126

Individer opbygger sociale netværk ud fra deres interesser og værdier, sympatier og projekter. Dette støtter Internettet, fordi det har en stor fleksibilitet og kommunikationsstyrke. Online fællesskaber kan med tiden skabe lige så stærke relationer som fysiske fællesskaber. Vi er ved at skabe en kommunikationshybrid, der samler det fysiske og elektroniske rum, så det bliver hjælpemiddel for den netværksbaserede individualisme.

Online netværk kan blive til specialiserede netværk, bygget op omkring specifikke interesser. Folk kan tilhøre flere af disse netværk, og dermed opbygge sig en ’socialiseringsportefølje’. Det giver en fleksibilitet i socialiseringen, men kan også give en skrøbelighed for de enkelte netværk, fordi medlemmerne føler en lav grad af forpligtelse. Den sociale støtte bliver mindre når medlemmerne ikke engagerer sig mere.

”Disse tendenser er ensbetydende med individets triumf, om end omkostningerne for samfundet stadig er uklare. Medmindre vi er af den opfattelse, at individet rent faktisk er ved at omstrukturere mønstret for social interaktion med hjælp fra nye teknologiske redskaber for at skabe en ny samfundsform: netværkssamfundet.” p. 128

Mødet med Simon Heilesen er udskudt til torsdag eller fredag, pga. syge unger (de er da ikke også allergiske overfor vejledermøder??). Oveni det har vi fået bekræftet vores vejleder fra datalogi, og skal også have aftalt møde med ham – jeg foreslår i næste uge.

Jeg kaster mig over Castells nu, så må vi se hvad han har at bidrage med.

Har forøvrigt lagt anmeldelse af Floras café ind på mitKBH.

Første møde var med Peter Svarre, en af Danmarks store web 2.0 guruer pt. Han kunne give os et indblik i hvad web 2.0 betyder for ham, hvordan han ser revolutionen som web 2.0 er, og hvad der er god og dårlig web 2.0.

For Peter er det helt centrale i web 2.0 at brugerne kan komme til orde, for det første, at folk kan kommunikere, og for det andet, at man kan finde de ting folk skriver om. Derfor ser han Google som det mest skelsættende for web 2.0; det gør, at folk kan finde alt det indhold der bliver skabt.

Det mener Peter er hvad web 2.0 drejer sig om; du har sygelige mængder af information som kan tilgås på alle mulige forskellige måder, men at få orden i de ting og finde ud hvad der er det vigtige, det er det der har gjort web 2.0 interessant.

Peter siger, at der er mange der påstår, at Google var web 1.0. De siger at det nye er, at brugerne kan skabe indholdet, med blogs, og folk genererer deres egne rejsesites og byguides. Men det er i virkeligheden en meget glidende overgang, for arkitekturen på nettet var jo netop at alle folk skulle kunne lave indhold. Problemet var at det i starten var ret besværligt at lave indhold selv; hvis man skulle lave sin egen hjemmeside skulle man kunne noget HTML, noget photoshop, og kunne finde ud af at lægge ting på en server. Det som web 2.0 har gjort med blogging er, at nu kan alle folk starte en blog og begynde at skrive, og så har de deres egen platform til at komme ud med deres holdninger. Det er blevet nemmere og nemmere at skabe sit eget indhold, og pludselig kunne man også søge og finde alt det indhold, og heri består revolutionen.

Det at lave en web 2.0 website, det tror mange er at der er noget med en RSS knap og nogle blogs… I virkeligheden, hvis man virkelig vil lave web 2.0, så er man nødt til at gøre det på web 2.0’s præmisser. Hvis du f.eks. åbner for at brugerne kan kommentere, så skal du også lytte til dem, og kommentere tilbage på dem. Du skal indgå i samtalen. Istedet for at være hemmelighedskræmmende, så sige: Her er vi, det er det her vi laver.

Søren Scultz Hansen, som vi mødte i går eftermiddags, er forfatteren til ‘Fra massekommunikation til samtale’, og han er på mange punkter enig med Peter Svarre. Men han ser ikke på samme måde en skillelinje imellem web 1.0 og web 2.0, men mere, at den måde nettet er begyndt at blive brugt på nu, med brugerstyret indhold og kommunikation og deling imellem brugerne, i virkeligheden er det internettet blev skabt til. Så vi er begyndt at bruge det på den måde det er beregnet til.

Internettet er også blevet et sted, hvor alle vi stærkt individualiserede mennesker kan få et publikum. Både på blogs mv, men også på de nye, brugerstyrede sider som youTube og mySpace. Vi bruger dem ikke for at bidrage til fællesskabet, men fordi de giver os en scene og et publikum til vores personlige udfoldelse.

Vi snakkede meget mere om de nye fællesskaber, den nye type brugere, hvilken viden der ligger i en anbefaling og hvordan folk opfatter dem, farer og faldgruber ved segmentering, og en masse andet. Så snart jeg får lyttet samtalen igennem, kan jeg skrive mere udførligt om den.

Det sidste i går var, at vi havde et møde med alle gutterne fra mitKBH på Floras café på vesterbrogade, hvor vi fremlagde vores tanker og ideer, og fik en masse feedback (læs: blev grillet) af de kompetente fyre. Der er en masse ideer at arbejde videre med, og mitKBH vil gerne give os adgang til siden og hjælpe os på vej, ligesom de selvfølgelig er interesserede hvis det ender med vi udvikler noget de kan bruge Så vi arbejder videre med at finde ud af hvad vi vil bruge deres brugere til, og så vil de formidle kontakten.

Imorgen skal vi mødes med vores vejleder fra kommunikation, Simon Heilesen, så må vi se hvad han siger til det hele. Hvis jeg kender ham ret vil han ikke lægge fingrene imellem hvis han ser svagheder, så vi skal nok få noget ud af mødet!

Synopsen blev sendt afsted til datalogi i fredags kl 12 nul dut, og vi var tilsyneladende de eneste der afleverede til deadline. Dette fejrede vi med at trække specialets andet bifkort, og gå ind og se noget blod og vold i Empire (300 – kan anbefales).

Vi har i forvejen fået tildelt en vejleder fra kommunikation, vores 1. prioritet, og vi har fået tilsagn fra en vejleder fra datalogi, også vores 1. prioritet. Fra kommunikation er det Simon Heilesen, som vi med succes har samarbejdet med før, og fra datalogi Niels Henrik Jørgensen, som udviser stor interesse for vores emne.

På programmet i den nærmeste tid har vi møder med vejledere, møde med web 2.0 guru Peter Svarre, og opfølgende møde med gutterne fra mitKBH. De har, uden pres, bedt os om at finde en café der endnu ikke er anmeldt. Vi har fundet flere alternativer, som vil forblive anonyme, da vi ikke vil have dem anmeldt inden vi har besøgt dem!

Vores synopsis kan selvfølgelig læses, hvis man er interesseret, den lægger vi her. Men pas på, det er en lang mother-fucker, som vi har copy-pastet direkte ind fra word.

Synopsen indeholder vores generelle forståelse af web 2.0, ved blandt andet Tim O’Reilly og the Cluetrain Manifesto, en beskrivelse af vores interesseområder, som er anbefalingssystemer og den type viden de formidler, samt udviklingsmetoder til web 2.0 sites. Herudover beskriver vi vores case, og præsenterer vores problemformulering. Synopsen afrundes med en foreløbig litteraturliste.

Og det er vel det… Vi læser selvfølgelig stadig en masse bøger og artikler, som vi lægger referater op af løbende. Hvis der er nogle læsere der kender nogle supergode artikler, er de velkomne til at give os et tip…

Jeg læser idag, ser hvor langt jeg kan komme i Søren Schultz og de andre bøger jeg har liggende på bordet.

Der er stadig ikke noget feedback på synopsen, og så vidt jeg kan se er det også kun os der har lagt den ind i mappen på e-campus… Gad vide om det var sådan den skulle afleveres… Men det kan selvfølgelig også bare være at hele RUC holder påskeferie…

Vi må lige snakke sammen i aften om hvad vi gør imorgen.

Katten