Hvad jeg laver idag

marts 26, 2007 af Katrine

Jeg er lidt mærket efter weekenden, og er kommet til at sove for længe. Men jeg vil kaste mig over synopsen, prøve at skrive den igennem med de ændringer vi snakkede om fredag. Jeg lægger den op i aften, det kunne være fedt hvis du har tid til at læse den igennem og komme med kommentarer Klaus. Så kan jeg skrive lidt videre på den tirsdag, så vi har et godt udgangspunkt for møde onsdag.

Go mandag :)

Bifkort en fantastisk idé…

marts 22, 2007 af Katrine

Det er da en fantastisk idé med sådan nogle bifkort man kan trække… Så kan sådan en total minusdag vendes til noget, der ligner plus…

En sløv specialemorgen, en herlig film, lidt snasket frokost, og nu en ren lejlighed, en fyldt mave og to katte der sover sødeligt ved min side.

Ah…

Leg med bloggen :)

marts 20, 2007 af Katrine

Så har jeg leget lidt videre med vores blogs, det er sgu en rar lille konkret opgave når man går kold på videnskabsteori…

Jeg har oprettet en ny blog, specialetanker, til alle vores geniale tanker om specialet, så logblog kan fungere eksklusivt som dagbog for processen.

Indtil videre har jeg taget de sider med noter og præsentation af tanker og lagt som sider i den nye blog, men jeg ved ikke om det er bedre de bare ligger som indlæg – det er lidt mere uoverskueligt på den måde synes jeg.

Jeg synes helst vi skal skrive et indlæg når vi lægger noget nyt op, og så lægge selv indholdet i en side – så der er i posts står ‘jeg har lagt referat af bogen … op, hvis nogen synes det er interessant’… Men jeg er åben for forslag.

Mandag med andendagstømmermænd…

marts 19, 2007 af Katrine

Så er det mandag, og jeg er stadig helt forgiftet efter i lørdags.. Men det er lykkedes mig at få betalt til study cube, og har siddet herinde og læst The Tipping Point færdig.

Det er en rigtig spændende bog, som også er hurtigt læst. Selvfølgelig ikke funderet i noget som helst teori, men virker velargumenteret. Jeg har lavet fire siders noter, som jeg lægger op på bscw, og hvis du bare læser dem, tror jeg ikke det er nødvendigt at læse bogen, medmindre du har lyst.

Det er meget rart her på study cube, der er god plads ved bordet og folk virker koncentrerede, så man får udrettet noget.

Vi ses,

Katrine

Supplerende oplysninger om Bysted besøget

marts 16, 2007 af marloch

Ovenpå vores anmeldelse af Café Bysted, kan vi også komme med den reelle grund til besøget. Karine og jeg ved ude og hilse på Morten dels for at høre om mitKBH, og dels for at præsentere vores (mange) ideer. Udover en masse ideer, baggrundsviden mm. ville vi naturligvis gerne høre om vi kunne bruge mitKBH som case i vores speciale, og efter at Morten bestod testen (mere om den senere) er jeg sikker på at vi gerne vil indlede et samarbejde, vi skal bare præcisere hvor vi vil hen med specialet, og forsøge at tøjle vores begejstring så vi ikke stikke i for mange retninger.

Vores p.t. primære interesser er at se på hvordan anbefalinger virker, både med datalogiske og kommunikative briller. Vi kunne også tænke os at lave et plugin, eller en meta-sercive som binder forskellige anbefalingssteder sammen. En anden mulighed er at se på hvilken viden der bliver genereret på mitKBH, og hvad er det for en type viden og hvad er viden egentlig for en størrelse.

Mødet med mitKBH v/Morten har været en god inspirationskilde, og givet os endnu mere blod på tanden. De ideer som de repræsentere passer godt sammen med vores, og den litteratur som vi p.t. er ved at tygge os igennem, åbner mange nye aspekter inden for disse områder. Især er jeg blevet inspireret af Sørens Schultz Hansens bog “Fra massekommunikation til samtale” som stiller nogle gode spørgsmål og inspirere nye måder at tænke anbefalinger, segmentering og viden.

Vi har lovet Morten at vende tilbage når vi har fået mere styr på vores retning, så vi håber til den tid at mitKBH stadigvæk vil samarbejde (and like vice) .

Sidst lovede jeg kort at fortælle om testen. Katrine havde i går bagt en lækker banankage. Morten blev tilbudt et stykke og sagde ja, dermed bestod han kagetesten. Moral: Sig aldrig nej til kage :)

Café Bysted – eksklusiv klub med usandsynlig dårlig kaffe

marts 16, 2007 af Katrine

Vi besøgte igår den forholdsvis nyåbnede café Bysted, og denne oplevelse må siges at være meget blandet.

Det lovede godt ved indgangen – cafeen er åbenbart meget eksklusiv, og kræver en længere procedure med indskrivning og nøglekort at bliver lukket ind på dette VIP sted. Efter en tur i elevator med udsigt, ankommer vi så til selve cafeen. Lokalet er lyst og luftigt, udsigten fantastisk, og selskabet inspirerende og behageligt.

Spørgsmålet er, om dette helt kan udslette indtrykket af den ekstremt dårlige kaffe man får serveret på dette sted – den er godt nok varm, men det er vist også det eneste positive der kan siges om den.

Til gengæld var kagen god og gratis, og samtalen behagelig.

Alt i alt var udsigten god, men beliggenheden lidt besværlig, med meget få parkeringspladser, hvor man endda får bøder for at holde. Og selvom udsigten, kagen og selskabet trækker op, kan vi ikke tildele café Bysted mere end 1½ propel. Men vi kommer gerne igen en anden gang, medbringende egen kaffe…

Da dette er en anmeldelse af et privat sted vil vi ikke gøre den tilgængelig for jævne brugere af mitkbh, da de bare bliver misundelige.

Læsning og mødeforberedelse

marts 13, 2007 af Katrine

Idag vil jeg læse Cluetrain Manifesto færdig og samle lidt arbejdspapirer om den.

Jeg har fået aftalt møde med Morten Gade fra mitkbh, det bliver torsdag kl 13 på hans arbejde i Hellerup.

Imorgen har vi en tid med projektbibliotekaren kl 14.

Vi skal opoonere på Mikkel og Sørens synopsis imorgen, og fremlægge vores egen for dem, så jeg sidder og tænker at det måske er nødvendigt at vi tager et aftenmøde, hvor vi snakker vores synopsis igennem, og planlægger at præsentere de nye udviklinger i den, og forbereder noget feedback til Mikkel og Søren… Kan vi tage et sent møde til det, det er så ærgeligt ikke at være forberedt…

Ændret udseende

marts 12, 2007 af Katrine

Hej,

Så har jeg ændret udseendet på bloggen en smule, nu åbner den til en forside med præsentation af bloggen, og dagbogen er ude i siden, med en ‘hvem er vi’ side. Jeg tænkte dagbogen skulle fungere som log over hvad vi går og laver, og hvis vi får en åbenbaring eller vil skrive om en bog, kan vi oprette en ny side til det.

Er det ikke en ok måde at strukturere det på?

Mandag morgen :o)

marts 12, 2007 af marloch

Så er det mandag, ungerne er friske, i hvert tilfælde så friske at de er kommet i vuggestue og børnehave. Jeg sidder på pinden inde på det kongelige, og skal til at gå i gang med dagens arbejder.

Fik startet på The Long Tail her i weekenden. Bogen virker god og let læselig (men okay jeg er ikke kommet så langt endnu). Indtil videre har boget kørt mantraet, at uendelige muligheder skaber uendelig efterspørgelse, dette er eksemplificeret ved en række online stores, som ebay, Itunes og Netflix.

Ideen med den lange hale som som sagt, at “hyldeplads” i en online forretning ikke koster noget (eller meget meget lidt) og derfor kan man med fordel tilbyde vare til en meget snæver målgruppe, så længe man har mange af de målgrupper. Bogen argumentere også for at vi alle har en mere bred smag end kun den “Hit-baseret” musik som ellers er så allesteds nærværende. Men det er sjældent at vi møder og kan høre den musik. F.eks. Har iTunes ca. 2 millioner nummere tilrådighed. Ca. 40 % at deres indtjening kommer fra nichemusik. Tager vi Wal Mart (USA’s største “pladebutik” jf. deres salg) har de kun omkring 50 tusind nummere. (2500 forskellige CD’er). De kunne naturligvis godt sælge nichemusik, men det er for dyrt, når en CD mindst skal sælges fire gange pr. måned for at tjene sine omkostninger hjem.

Blød mandag

marts 12, 2007 af Katrine

Hej Klaus,

Jeg tager en blød mandag herhjemme, min weekend har været lidt travl. Så jeg får organiseret nogle papirer, måske vil jeg oprette nogle flere sider i denne blog, så vi kan samle det hele her, og så vil jeg prøve at få møder i stand med Morten fra mitkbh og Søren Schultz.

Morten kan bedst i ydertidspunkterne, altså tidligt på morgenen eller sent på eftermiddagen, eller alternativt på hans arbejde i Hellerup. Jeg tænkte om vi skulle foreslå enten onsdag, torsdag eller fredag eftermiddag på en café i København? Hvordan passer det sammen med pigerne for dig?

Søren vil gerne mødes i starten af april, holder du påskeferie der? Ellers kunne vi sige lige efter påske?

Håber i er blevet mere raske,

Katrine