Wisdom of Crowds

Så er jeg kommet igennem lidt mere obligatorisk web 2.0 litteratur, her er et referat af de vigtige pointer:

The Wisdom of Crowds

 

”Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed, it can still reach a collectively wise decision” p xiv

Bogen koncentrerer sig om tre forskellige slags problemer, og hvordan grupper løser dem:

• Kognitive problemer – problemer der har, eller vil have en definitiv løsning. ”hvor mange printere får vi solgt indenfor de næste tre måneder”, ”hvor er det bedste sted at placere en svømmepøl”?
• Koordinationsproblemer – kræver at medlemmer af en gruppe finder en måde at koordinere deres adfærd, imens de er klar over, at alle andre medlemmer af gruppen forsøger at gøre det samme.
• Samarbejdsproblemer – udfordringen med at få en gruppe selvinteresserede, mistænksomme og mistroiske individer til at arbejde sammen, selv når deres selvinteresser dikterer at de ikke burde deltage – f.eks. at betale skat.

Grupper fungerer godt under visse omstændigheder, og mindre godt under andre. Generelt behøver grupper regler for at fungere. Diversitet og uafhængighed er nødvendig, fordi de bedste gruppebeslutninger er resultat af uenighed og konkurrence.

For at en gruppe skal være klog, er det vigtigt at alle personer i den tænker og agerer så uafhængigt som muligt.

Fire forhold, som karakteriserer kloge grupper:

• Diversitet af meninger – hver person har noget privat information, selvom det bare er en individuel fortolkning af fakta
• Uafhængighed – personernes meninger er ikke afhængige af de resterende medlemmer af gruppens meninger
• Decentralisering – personer kan specialisere og inddrage lokal viden
• Aggregering – der eksisterer mekanismer til at omdanne private bedømmelser til en kollektiv beslutning

Diversitet:

I vores markedssystem, er vi som forbrugere dem der skal beslutte, hvilke produkter/firmaer der overlever. Markedet vælger vindere og tabere, vælger hvilke teknologier, der skal overleve, og hvilke der forsvinder igen. Det kan virke som spild, at mange firmaer skal gå ned på dette, men det er med til at sikre, at den stærkeste overlever – nogle gange. Alternativerne skal først opdages, og derefter skal der vælges imellem dem.

For at finde alle de mulige alternativer, skal der være en diversitet i udbudet, så ideerne er forskellige. Det, der gør systemet effektivt, er at det kan generere en masse tabere, og derefter genkende dem som tabere og hugge dem ned.

For at gruppen kan genkende de gode løsninger, kræver det en diversitet i gruppen. Hvis alle var ens, var der ikke forskellige meninger om de forskellige teknologier. På store markeder er der næsten pr. automatik diversitet, i mindre grupper skal man skabe den. En gruppe med forskelligartede mennesker klarer sig bedre i at løse forholdsvis komplicerede opgaver end grupper bestående af udelukkende ’kloge’ mennesker, der mindede om hinanden.

Dette udfordrer samfundets generelle lid til eksperter – en sammensat gruppe af folk med forskellige forudsætninger, træffer bedre beslutninger end to-tre eksperter i en gruppe. Eksperter kan være snævre i deres ekspertise, og undersøgelser har vist, at de ikke er bedre til at lave forudsigelser end grupper. Så vores jagt på eksperter er forfejlet. Vi har en idé om, at intelligens er noget, der bor i individet.

Grupper, der bliver for homogene, falder offer for ’gruppetankegang’. De bliver afhængige af gruppen, isolerede fra input fra omverdenen, og derfor mere og mere sikre på at de har ret. De føler sig usårlige, og bortrationaliserer modargumenter til deres beslutninger (eksempel: Den amerikanske udenrigspolitik. Bogen bruger Bay of Pigs, men mon ikke Irak invasionen kan falde under samme paraply).

Gruppepres er en anden fare ved for homogene grupper; medlemmer der ikke enige, skifter mening, ikke fordi de bliver overbevist, men fordi det er nemmere end at udfordre gruppen.

”Ultimately, diversity contributes not just by adding different perspectives to the group but also by making it easier for individuals to say what they really think.” p. 39

Uafhængighed:

Uafhængighed er vigtigt for kollektive beslutninger fordi:

• De fejl individer laver i bedømmelsen hænger ikke sammen med andres
• Uafhængige individer har ofte nye informationer

De klogeste grupper består af individer med forskellige perspektiver, der kan forbliver uafhængige af hinanden.

Uafhængighed er dog svært at opnå, da mennesker er sociale væsener. Og jo mere indflydelse vi har på hinanden, jo mere sandsynligt bliver det at vi laver de samme fejl. Som mennesker går vi ud fra, at hvis en stor gruppe andre gør en bestemt ting, er der nok en god grund til det. Derfor har vi en tendens til at efterligne. Og gruppen er jo for det meste klog, så strategien er god nok. Men den slår fejl, hvis gruppen ikke består af uafhængige individer, men bruger de samme, forfejlede, informationer.

”Collective decisions are most likely to be good ones when they’re made by people with diverse opinions reaching independent conclusions, relying primarily on their private information. In cascades, none of these things is true.” p 57

Imitation er rationelt, da vi ikke alle kan vide alt, og derfor kan trække på vores medmenneskers viden. Vi imiterer kun, så længe det virker. Grupper er gode til at vælge imellem mulige løsninger, men ikke lige så gode til at finde på løsningerne; det er stadig en individuel ting.

Decentralisering:

I et decentraliseret system ligger magten ikke et sted, og vigtige beslutninger træffes af individer, baseret på deres egne lokale og specifikke viden.

• Fremmer specialisering, hvilket gør folk mere produktive og effektive
• Øger mængden og diversiteten af viden og meninger i systemet

Kongstanken i decentralisering er, at jo tættere et individ er på et problem, jo bedre vil de være til at løse det. Individer kan bruge deres tavse viden til at løse problemer.

Problemet med decentralisering er, at det ikke er sikkert at den lokale viden finder vej hele vejen igennem systemet, til alle grene. Der skal findes en balance imellem at gøre individuel viden globalt og kollektivt brugbar, imens den forbliver lokal og specifik.

Eksempel på decentraliseret system: Linux. Den måde Linux bliver udviklet på ligner en markedsmekanisme – en masse programmører arbejder på problemerne, kommer med en masse forslag til løsninger, men det er kun dem der bliver adopteret af nok brugere, der overlever.

Et decentraliseret system kan kun producere intelligente løsninger, hvis der er en mekanisme til at samle informationerne fra systemet. Aggregering er vigtig for decentralisering.